Forældrerådgivning og familieterapi – når livet udfordrer familien
I min praksis møder jeg familier med mange forskellige problemstillinger. Det er helt almindeligt, at der i enhver familie opstår udfordringer og konflikter i dagligdagen – og oftest bliver de løst uden de store bekymringer.
Men der kan opstå situationer, hvor vi som forældre bliver i tvivl. Når børn mistrives, når konflikterne fylder for meget, eller når alvorlige livsomstændigheder som sygdom, tab eller skilsmisse rammer familien, kan det være svært at finde vejen tilbage til trivsel. Det, der tidligere har virket, er måske ikke længere tilstrækkeligt, og her kan det være en hjælp at få et professionelt blik udefra.
Indsigt i udfordringerne
I nogle familier er det overgangene, der udfordrer: teenageårene, voksebørn, at blive sammenbragt familie, eller når bedsteforældre og generationer støder sammen i værdier og forventninger. Andre gange er det institution, skole eller kammerater, der presser barnet, og det kan være svært at gennemskue, hvad der skyldes ydre påvirkninger, og hvad der bunder i familiens eget samspil.
I samtalerne med mig arbejder vi med at skabe overblik, få nye perspektiver og finde konkrete veje videre. Det handler om at styrke familiens ressourcer og åbne for nye muligheder.
Forandring er mulig
Jeg arbejder systemisk og relationelt, hvilket betyder, at vi kigger på relationerne og mønstrene i familien frem for at placere skyld hos enkeltpersoner. Mit udgangspunkt er, at alle gør det bedste, de kan med de ressourcer, de har – og at forandring er mulig, når nye perspektiver og handlemuligheder kommer i spil.
Temaer
I familierådgivningen kan temaerne blandt andre være:
- Mistrivsel hos børn, unge eller forældre
- Uenighed om opdragelse og forældresamarbejde
- Vanskeligheder med grænsesætning og rollefordeling
- Uhensigtsmæssig eller konfliktskabende kommunikation
- Udfordringer i skole eller institution
- Skilsmisse og det efterfølgende samarbejde
- At være sammenbragt familie
- Teenageproblematikker og identitetsudvikling
- Sorg, tab og kriser
- Dynamikker omkring voksebørn og bedsteforældre
Hvordan foregår et forløb?
Et typisk forløb begynder med, at jeg har en samtale med begge forældre. Dernæst samtaler jeg med barnet og forældrene sammen. På den baggrund tilrettelægger vi i fællesskab det videre forløb.
Forløbet tilpasses altid jeres unikke situation. Nogle har behov for blot et par samtaler – andre har brug for et længerevarende forløb med løbende refleksion og justering.

